Hver tredje af de største fonde har ingen direktør

En tredjedel af landets mest uddelende fonde har i dag ikke ansat en direktion. Derfor er det op til bestyrelserne at varetage den daglige ledelse. I de kommende år vil flere fonde sandsynligvis ansætte direktioner på grund af krav til professionalisering og hensynet til magtbalancen i ledelsen, siger ekspert.

Ny Carlsbergfondet (foto: Anders Sune Berg)
Blandt de fon­de, der ik­ke i dag har en di­rek­tion, er Ny Carls­berg­fon­det, som dog har sat pro­ces­sen med at an­sæt­te en di­rek­tør i gang (fo­to: An­ders Su­ne Berg).

31 af lan­dets 100 mest ud­de­len­de fon­de har ik­ke an­sat en di­rek­tion. Det vi­ser en kort­læg­ning, som Fun­dats har fo­re­ta­get på bag­grund af års­rap­por­ter for 2023.

Så­le­des er det i en tred­je­del af de stør­ste fon­de op til be­sty­rel­sen at va­re­ta­ge fon­dens dag­li­ge ledelse.

Det gæl­der og­så nog­le af lan­dets mest pro­fi­le­re­de fon­de, der hvert år ud­de­ler tre­cif­re­de mil­li­onbe­løb, som Sal­ling-fon­de­ne, Ny Carls­berg­fon­det, Wil­li­am De­mant Fon­den og Damp­skibs­sel­ska­bet Ori­ents Fond.

Fle­re af fon­de­ne uden di­rek­tio­ner har, i tråd med den ge­ne­relt sto­re stig­ning i fon­de­nes ud­de­lin­ger, for­doblet el­ler tredoblet de­res ud­de­lin­ger in­den­for de se­ne­ste tre år. Og i takt med, at fon­de­nes ud­de­lin­ger sti­ger, er det sand­syn­ligt, at fle­re fon­de i de kom­men­de år vil an­sæt­te di­rek­tio­ner. Det vur­de­rer Ca­s­par Ro­se, ad­vo­kat og lek­tor ved Cen­ter for Cor­pora­te Gover­nan­ce på CBS.

"Vi må for­ven­te at se fle­re fon­de med di­rek­tio­ner i de kom­men­de år, hvil­ket dels skyl­des øge­de krav til pro­fes­sio­na­li­se­ring, men og­så øn­sket om at ska­be en bed­re magt­ba­lan­ce i le­del­sen," si­ger Ca­s­par Rose.

"Fon­de har in­gen eje­re, og der­for er der en la­tent ri­si­ko for, at be­sty­rel­sen bli­ver for ene­rå­dig. Her er det en for­del at ha­ve en di­rek­tion, som kan ud­for­dre be­sty­rel­sen og stå for im­ple­men­te­rin­gen af fon­dens stra­te­gi," si­ger han.

Processen er i gang

Blandt de er­hvervs­dri­ven­de fon­de, der ik­ke har en di­rek­tion, er Cowi­fon­den. Den ud­de­ler ho­ved­sa­ge­ligt til for­mål in­den for forsk­ning og ud­dan­nel­se i in­ge­ni­ør- og na­tur­vi­den­skab, og fon­den har si­den 2020 næ­sten for­doblet si­ne sam­le­de ud­de­lin­ger fra li­ge over ti mil­li­o­ner kro­ner til 19,7 mil­li­o­ner kro­ner. Cowi­fon­den blev i maj må­ned op­ta­get som med­lem af Fon­de­nes Videnscenter.

Be­sty­rel­sen over­ve­jer li­ge nu, om Cowi­fon­den skal an­sæt­te en di­rek­tion. Det for­tæl­ler be­sty­rel­ses­for­mand David MacKenzie.

"Cowi­fon­den gen­nem­går re­gel­mæs­sigt sin stra­te­gi og ret­ning, og vi over­ve­jer skrid­tet mod at etab­le­re en di­rek­tion, når det ret­te tids­punkt kom­mer," skri­ver han i en email til Fundats.

Hos Ny Carls­berg­fon­det har man al­le­re­de ta­get hul på pro­ces­sen med at an­sæt­te den før­ste di­rek­tør. Den 121 år gam­le fond ind­led­te pro­ces­sen i slut­nin­gen af 2023, ef­ter at mo­der­fon­den Carls­berg­fon­det tid­li­ge­re på året hav­de an­sat pro­fes­sor Las­se Hor­ne Kjæld­gaard som fon­dens før­ste di­rek­tør nogensinde.

Fak­tisk hav­de Ny Carls­berg­fon­det al­le­re­de slå­et di­rek­tørstil­lin­gen op, men re­k­rut­te­rings­pro­ces­sen blev sat på stand­by i for­å­ret, da Carls­berg­fon­det be­slut­te­de ik­ke at ge­nud­næv­ne Chri­sti­ne Buhl An­der­sen som Ny Carls­berg­fon­dets bestyrelsesformand.

Top-100-fon­de uden direktioner

Køb­mand Her­man Sal­lings Fond
Ny Carlsbergfondet
Wil­li­am De­mant Fonden
A/S Damp­skibs­sel­ska­bet Ori­ents Fond
OJD Fonden
Metro-Schrøder-Fonden
Aa­se og Ej­nar Da­ni­el­sens Fond
Køb­mand Fer­di­nand Sal­lings Mindefond
Ka­ren Eli­se Jen­sens Fond
Jo­han­nes Jen­sen og Hel­le Mau Jen­sens Fond
Qato-fonden
Cowifonden
Mica-fonden
Isabellafonden
Svend An­der­sen Fonden
Lemvigh-Mül­ler Fonden
Fon­den for Fyn­s­ke Bank
Ar­vid Nils­sons fond
Nils Ke­vin Ja­cob­sens Familiefond
Gros­se­rer Ro­bert Del­fers Min­de­fond (Sy­nop­tik-Fon­den)
Syd­bank Fonden
Fon­den for Spa­re­kas­sen Himmerland
Tøm­mer­hand­ler Jo­han­nes Fogs Fond
Vis­sing Fonden
Axel Muus­feldts Fond
Spa­re­kas­sen Dan­mark Fon­den Hobro
Haand­vær­ker­for­e­nin­gens fond
Toyota-Fonden
En­tre­pre­nør Ma­ri­us Pe­der­sens Fond
Bent O. Jør­gen­sens Fond
He­in­rich og Lauri­ne Jes­sens Fond

Bestyrelsens ansvar

Er­hvervs­fonds­lo­ven in­de­hol­der in­gen krav om, at en fond skal ha­ve en di­rek­tør. Hvis fon­den ik­ke har en di­rek­tør, va­re­ta­ger be­sty­rel­sen den dag­li­ge le­del­se. Fon­de uden di­rek­tio­ner har ty­pisk an­sat en ad­mi­ni­stra­tor til at va­re­ta­ge det prak­ti­ske arbejde.

Uan­set om fon­den har en di­rek­tion el­ler ej, er det iføl­ge er­hvervs­fonds­lo­ven be­sty­rel­sens an­svar at va­re­ta­ge den over­ord­ne­de og stra­te­gi­ske le­del­se og at sik­re en for­svar­lig or­ga­ni­sa­tion af fon­dens virksomhed.

En af­gø­ren­de for­skel er dog, at en ad­mi­ni­stra­tor iføl­ge loven ik­ke har plig­ter og an­svar som en di­rek­tør og ik­ke kan re­præ­sen­te­re el­ler teg­ne fon­den udadtil. Det er ud­pin­det i er­hvervs­fonds­lo­ven, at be­sty­rel­sen ik­ke må til­de­le en ad­mi­ni­stra­tor le­del­ses­hverv, der ty­pisk hen­hø­rer un­der en di­rek­tør, her­un­der alt­så den dag­li­ge ledelse.

Hel­ler ik­ke de se­ne­ste an­be­fa­lin­ger for god fonds­le­del­se fra 2020 for­hol­der sig til, hvor­vidt fon­de bør ha­ve en di­rek­tion. I an­be­fa­lin­ger­ne hed­der det ale­ne, at be­sty­rel­sen én gang år­ligt bør eva­lu­e­re "en even­tu­el di­rek­tions og/eller ad­mi­ni­stra­tors ar­bej­de og re­sul­ta­ter ef­ter for­ud fast­sat­te kla­re kriterier."

Fungerer smidigt

Hos Wil­li­am De­mant Fon­den, en af de stør­ste er­hvervs­dri­ven­de fon­de uden di­rek­tion, for­tæl­ler be­sty­rel­ses­for­mand Lars Nør­by Jo­han­sen, at fon­den i stil med en ræk­ke an­dre fon­de har valgt at læg­ge in­ve­ste­rings­ak­ti­vi­te­ter og ejer­ska­bet af hø­re­ap­pa­rat­kon­cer­nen De­mant i det he­le­je­de dat­ter­sel­skab Wil­li­am De­mant In­vest, som er or­ga­ni­se­ret med en be­sty­rel­se og direktion.

"Ud­de­lings­ak­ti­vi­te­ter­ne lig­ger ale­ne i fon­den. Fon­dens be­sty­rel­se er i den sam­men­hæng un­der­støt­tet af et se­kre­ta­ri­at, der un­der le­del­se af en ad­mi­ni­stra­tions­chef va­re­ta­ger fondsad­mi­ni­stra­tio­nen, og for­be­re­der sa­ger­ne til be­sty­rel­sen i hen­hold til ud­de­lings­po­li­tik­ken," si­ger Lars Nør­by Johansen.

Wil­li­am De­mant Fon­den ud­de­ler om­kring 120 mil­li­o­ner kro­ner år­ligt, ho­ved­sa­ge­ligt til forsk­ning in­den for au­di­o­lo­gi. Der­u­d­over går fon­de­nes ud­de­lin­ger til un­ges ud­dan­nel­se, til so­ci­a­le pro­jek­ter for ud­sat­te grup­per og til kunst og kultur.

Be­sty­rel­sen er for­u­den se­kre­ta­ri­a­tet støt­tet af en eks­pert­ko­mité på det au­di­o­lo­gi­ske og vi­den­ska­be­li­ge om­rå­de, som hjæl­per med pri­o­ri­te­rin­gen af ind­kom­ne an­søg­nin­ger til be­sty­rel­sens en­de­li­ge afgørelse.

"Wil­li­am De­mant Fon­den er som ud­gangs­punkt ik­ke op­sø­gen­de, men ba­se­rer sig på ind­kom­ne an­søg­nin­ger til de for­mål, som fun­dat­sen un­der­støt­ter. På den bag­grund har be­sty­rel­sen for fon­den fun­det den be­skrev­ne or­ga­ni­se­ring som væ­ren­de den mest hen­sigts­mæs­si­ge," si­ger Lars Nør­by Johansen.

Jeg kan end­da nog­le gan­ge bli­ve i tvivl om, hvad di­rek­tø­rer i fon­de på stør­rel­se med vo­res bru­ger al de­res tid på.

Mor­ten Grøn­bæk – be­sty­rel­ses­for­mand, Ka­ren Eli­se Jen­sens Fond

Blandt de al­me­ne fon­de uden en di­rek­tion er Ka­ren Eli­se Jen­sens Fond. Fon­den ud­de­ler år­ligt i om­eg­nen af 30 mil­li­o­ner kro­ner og har til for­mål at støt­te læ­ge­vi­den­ska­ben, for­trins­vis med ud­de­lin­ger til un­ge for­sker­ta­len­ter på dan­ske ho­spi­ta­ler og universiteter.

"Det stil­ler selv­føl­ge­lig nog­le an­dre krav til os i be­sty­rel­sen, at vi ik­ke har en di­rek­tion, der kan ud­ar­bej­de en stra­te­gi. Men om­vendt bli­ver vi holdt godt i spo­ret på grund af en kon­kret fun­dats. Be­sty­rel­sens stra­te­gi­ske ar­bej­de lig­ger sær­ligt i at væl­ge hvil­ke te­ma­er in­den for ek­sem­pel­vis leukæ­mi, vi vil støt­te," si­ger be­sty­rel­ses­for­mand Mor­ten Grønbæk.

Som man­ge an­dre fon­de be­nyt­ter Ka­ren Eli­se Jen­sens Fond et ad­vo­kat­fir­ma som ad­mi­ni­stra­tor, der blandt an­det står for at ud­ar­bej­de op­slag, ind­sam­le an­søg­nin­ger og vi­de­re­sen­de dem til bestyrelsen.

"Det be­ty­der, at vi som be­sty­rel­se har som op­ga­ve at be­slut­te, hvad op­sla­ge­ne skal in­de­hol­de i hen­hold til fun­dat­sen, at gen­nem­gå an­søg­nin­ger og at be­slut­te, hvem der skal til­de­les mid­ler. Det fo­re­går me­get smi­digt, for­di vo­res ad­vo­kat­fir­ma ar­bej­der enormt pro­fes­sio­nelt," si­ger Mor­ten Grønbæk.

Ikke aktuelt i en nær fremtid

Ka­ren Eli­se Jen­sens Fond støt­ter tre til syv stør­re pro­jek­ter om året in­den for fore­byg­gel­se, di­ag­no­stik og be­hand­ling. Det fo­re­går gen­nem åb­ne op­slag, og fon­den sæt­ter hvert år fo­kus på en be­stemt fol­ke­syg­dom. Mor­ten Grøn­bæk for­tæl­ler, at fon­den ty­pisk mod­ta­ger mel­lem 70 og 200 an­søg­nin­ger til hvert opslag

"Be­sty­rel­sen mø­des fy­sisk to gan­ge om året, hvor vi gen­nem­går an­søg­nin­ger og fast­læg­ger næ­ste års ud­de­lings­stra­te­gi. Vi har der­til et par år­li­ge vi­deo­mø­der, og jeg har jævn­ligt kon­takt med vo­res ad­mi­ni­stra­tor om prak­ti­ske spørgs­mål; men det lig­ger me­get lidt be­slag på min tid," si­ger Mor­ten Grøn­bæk, som til dag­lig er di­rek­tør for Cen­ter for Sundt liv og Trivsel.

"Jeg kan end­da nog­le gan­ge bli­ve i tvivl om, hvad di­rek­tø­rer i fon­de på stør­rel­se med vo­res bru­ger al de­res tid på. Der lig­ger selv­føl­ge­lig no­get ar­bej­de i at læ­se al­le an­søg­nin­ger­ne igen­nem og i for­be­re­del­sen til vo­res år­li­ge mø­de om stra­te­gi. Vi vil­le som be­sty­rel­se ha­ve en me­re god­ken­den­de funk­tion, hvis vi hav­de en di­rek­tion til det ar­bej­de. Men jeg op­le­ver ik­ke ar­bej­det som sær­ligt res­sour­ce­kræ­ven­de," si­ger han.

Og hvor Cowi­fon­den alt­så over­ve­jer at an­sæt­te en di­rek­tion, og Ny Carls­berg­fon­det al­le­re­de er i gang, an­ser Mor­ten Grøn­bæk det for us­and­syn­ligt, at Ka­ren Eli­se Jen­sens Fond i no­gen nær frem­tid får be­hov for en di­rek­tion. Fon­dens ud­de­lin­ger har over de se­ne­ste år lig­get no­gen­lun­de sta­bilt på mel­lem 25 og 40 mil­li­o­ner kro­ner, og ud­de­lings­mid­ler­ne kom­mer fra ud­byt­tet af fon­dens formueinvesteringer.

"Der er ik­ke no­get, der ty­der på, at vo­res ud­de­lin­ger kom­mer til at æn­dre sig sær­ligt me­get. Og selv hvis vi skul­le ud­de­le 50 el­ler 70 mil­li­o­ner kro­ner, vil­le vi sta­dig sag­tens kun­ne gø­re det in­den for de ram­mer, vi har," si­ger Mor­ten Grønbæk.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer